
Har du en drøm om at starte din egen virksomhed?
Iværksættere er i høj grad med til at skabe fremtidens virksomheder, arbejdspladser og produkter. Derfor er vi særligt opmærksomme på at hjælpe iværksættere godt på vej hos Solrød Erhvervsservice. Vi har udviklet en række tilbud til dig som iværksætter. Hvad enten du går med en drøm om at starte egen virksomhed eller om du er i gang, har vi en række gratis tilbud der kan styrke din virksomhed og dig som iværksætter.
Mange forskelligartede spørgsmål melder sig og man får ofte behov for at få et overblik over de mange udfordringer, der skal tages hånd om:
Hvorfor vil jeg starte min egen virksomhed og hvad motiverer mig?
Hvilken virksomhedsform skal jeg vælge?
Hvordan får jeg et CVR-nr. og hvordan er det med moms?
Hvem er mine kunder og er det her overhovedet noget, jeg kan komme til at leve af?
Hvilke tilskudsmuligheder er der lige nu?
Vi har værktøjerne og erfaringen til at hjælpe dig godt på vej med at få skabt overblik og udvikle en sund og bæredygtig virksomhed.
Du kan bl.a. deltage på fyraftensmøder, hvor du kan få input fra rådgivere, f.eks. revisor, marketing eller advokat. Se de aktuelle muligheder her.
Du har også mulighed for at booke en gratis 1:1-samtale. Kontakt os herunder:

Mette Østergaard
Forretningsudvikler og Iværksætterkonsulent i Solrød Kommune
Telefon: 5372 7102
E-mail: mos@ehsj.dk
Find os her
Ønsker du et fysisk møde?
Vi har kontor her: Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand.
Kontakt os først, da vi ofte er ude at besøge virksomheder.