Skal din virksomhed flytte til Solrød Kommune og etableres i nye erhvervslokaler, skal du udvide dem, du allerede har eller skal din erhvervsejendom kunne benyttes til helt nye forretningsområder? Tag fat i Solrød Erhvervsservice så tidligt i processen som muligt. Vi kan bl.a. give dig indsigt i kommuneplan, anvendelsesmuligheder, miljøregler og anden relevant lovgivning, så du får valgt den rette placering af din virksomhed og er opmærksom på hvilke krav der gælder ved etablering af f.eks. restaurant, autoværksted eller noget helt tredje.
Visionen for Solrøds erhvervsliv er at skabe de bedste rammer for vækst og udvikling. Én indgang er for virksomheder, der enten første gang skal i kontakt med kommunen eller virksomheder, som gerne vil have Solrød Erhvervsservice med i processen.
Hvad enten du er veletableret eller skal starte din første virksomhed, er det godt at have os med fra starten og guide dig i den rigtige retning, så du får et smidigt sagsforløb. Som kommune hjælper vi med stort set alle udfordringer, som din virksomhed kan støde på. Som myndighed giver vores mange berøringsflader med erhvervslivet en stor viden om, hvad der er vigtigt for din virksomhed.
Vi hjælper lokale virksomheder med at finde frem til den rette kontaktperson i kommunen og guider virksomheder gennem kommunens teams og afdelinger. Ved at benytte én indgang får du
Hurtig respons og indledende drøftelse af din sag
Hurtig, direkte henvisning til den korrekte afdeling eller sagsbehandler
Et håndhold sagsforløb
Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig – eller hvordan du skal bruge Én indgang? Så kontakt koordinator Eva Wendt i Erhvervsservice på: ewe@solrod.dk eller tlf.: 4041 0054
Interessetilkendegivelse og udbud
Via nedenstående link kan du som virksomhed notere din interessetilkendegivelse på formularen, hvis du ønsker at komme i betragtning til kommende udbudsopgaver for Solrød Kommune.
Linket henvender sig pt. primært til bygge- og anlægsvirksomheder, men der er også mulighed for, at andre brancher kan notere sig med deres interessetilkendegivelse ved at udfylde formularen. Der arbejdes på at udbygge den nuværende formular med interessetilkendegivelse til en udbudsportal, hvor alle Solrød Kommunes udbud mv. vil fremgå.
I Solrød Kommune arbejder vi på tværs af afdelinger og forvaltninger, og alle med virksomhedskontakt repræsenterer kommunen med ét og samme formål; at hjælpe og understøtte din virksomheds vækst og udvikling. Derudover omsætter vi FN’s verdens mål vedrørende natur og miljø i den daglige sagsbehandling, således at vi sikrer et bæredygtigt fundament for fremtiden.
Nedenfor kan du se, hvad vores Erhvervsservice Task Force kan hjælpe med: